Dikt
Henrik Ibsens skrifter 2009
© Henrik Ibsens skrifter
Edering
Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger
Innsamling av materiale
Ståle Dingstad, Sverre Ingstad, Aina Nøding, Mette Witting
Kollasjonering og koding
Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Nina Marie Evensen, Ingrid Falkenberg, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Ingunn Ims, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Sigrid Larsson, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger, Gunnhild Wiggen, Mette Witting, Asbjørn Aarseth, Ingvald Aarstein
Kommentering
Vigdis Ystad (ansv.), Asbjørn Aarseth (ansv.), Thoralf Berg, Jørgen Fafner, Narve Fulsås, Karl Gervin, Nils Grinde, Dag Gundersen, Jan Ragnar Hagland, Arnbjørn Jakobsen, Egil Kraggerud, Kristoffer Kruken, Else Mundal, Erik Mørstad, Øyvind Norheim, Aina Nøding, Kristian Smidt, Olav Solberg, Stine Brenna Taugbøl, Per Øhrgaard, Maria Alnæs (manusred.), Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy (manusred.), Gaute M. Sortland (manusred.)
paa det Norske Theaters Stiftelsesdag den 2. Januar 1852
x | | To Aar er’ svundne siden første Gang | 10 |
X | | Da Hjemmets Toner her fra Scenen hørtes. | 11 |
X | | Da gik en uvis Tvivlen gjennem Folket | 11 |
x | | Ved Tanken om den unge norske Kunst, | 10 |
X | 5 | Som skulde prøve sine spæde Vinger, | 11 |
x | | Og kun hos Faa var Haabet uden Frygt. | 10 |
x | |
Og hvor naturligt at det saadan var! | 10 |
X | | Vi vandre Alle jo i Vanens Lænker, | 11 |
x | | Og ængstes altid for at bryde dem; | 10 |
X | 10 | Det Gamle kjende vi, dets Feil, dets Fortrin | 11 |
x | | Sig præge jo saa dybt i vort Begreb, | 10 |
x | | At Tingen knapt kan tænkes uden dem. | 10 |
x | | Naar saa en nyfødt Tanke dukker op | 10 |
X | | Og styrer fremad paa en ukjendt Bane | 11 |
x | 15 | Og byder Folket følge sig paa den, | 10 |
x | | Da ængstes vi, og Mangen lyder ei | 10 |
X | |
Ideens Kald, men ryster taus med Ho’det | 11 |
X | | Og holder ved det Gamle, som han kjender. | 11 |
x | | Men Tvivlens Tid hos Folket er forbi, | 10 |
X | 20 | Ideens Ret erkjendes af os Alle, | 11 |
x | | Dog høilig feiler Den, der tror at nu | 10 |
X | | Har Folket gjort, hvad det formaar at gjøre, | 11 |
x | | At nu maa Kunsten gaa ved egen Hjælp; | 10 |
X | |
Thi denne Tid vil ei, og kan ei komme; | 11 |
x | 25 | Med Kunsten maa og Folket fremad gaa, | 10 |
X | | Thi ellers staar den som en fremmed Plante | 11 |
x | | Hvis Kræfter Ingen kjender og forstaar. | 10 |
x | | Og er vor Kunst ei endnu ung og ny? | 10 |
X | | Et Barn i Svøbet maa den endnu kaldes. | 11 |
x | 30 | – Ti Aar behøved Alexander jo | 10 |
x | |
Til at erobre Verden, og han var | 10 |
X | | En Helt i Virk’ligheden; vi kun ere | 11 |
X | | Paa Scenen stundom Helte og Heltinder, | 11 |
x | | Og det desværre, vil kun lidt forslaa! | 10 |
X | 35 | Thi vi har og en Verden at erobre, | 11 |
x | |
En Verden, der er altfor stor og fjern | 10 |
X | | Til at den tages kan foruden Møie. | 11 |
x | | Og hvad var vel vor unge Kunst fra først? | 10 |
X | | En Bondegut, der vandred ud fra Hjemmet, | 11 |
X | 40 | Den stille Fjeldbygd, hvor hans Fædre leved’, – | 11 |
x | | Og sattes midt i Livets Hvirvel ind; | 10 |
x | | De Billeder, som her forbi ham gik, | 10 |
X | | Dem skulde han for Folkets Øie stille, | 11 |
x | | Saaledes som han selv opfatted dem; | 10 |
X | 45 | Og hvo vil undres om han stundom feiled | 11 |
x | | Og ikke altid fatted hvad han saa, | 10 |
x | | Han var jo ung og uerfaren end, | 10 |
X | | Og bragte med sig kun en ærlig Vilje; | 11 |
X | | Men den vil han bevare i det Længste, | 11 |
X | 50 | Med den han virke vil saa godt han mægter, | 11 |
x | | I freidig Tro paa Folkets Kjærlighed. | 10 |
| | |